Toftlund IF
  • Toftlund IF
    • Om TIF >
      • Toftlund hallen
      • Landsby-Pedel
    • Børneattest
  • Badminton
    • Bestyrelse & Trænere
    • Ungdoms Træning >
      • U9-U15 Træning
    • Motionister
    • Hal Tider
    • Kontingent
    • Stævner & Invitationer
    • Video'er
  • Fodbold
    • Fodbold for alle! >
      • Medlemssiden
      • Om TIF fodbold
      • Bestyrrelsen >
        • Admin
      • Sammenhold
    • Udvalg
    • Træningstider
    • Forældreforeningen
    • Uddannelse
    • Kontingent
    • Facebook
    • Fodboldskole
  • Padel
    • Book en tid
    • Betal kontingent
  • Håndbold
    • Boldstørrelser
    • Håndbold udvalget
    • LykkeLiga
    • Børn & Ungdom >
      • Trille Trolle
      • U6-7 Mix
      • U8-9 Mix
      • U11 Mix
      • U13 Mix
      • U15 piger
      • U15 Drenge
    • Senior >
      • U19 Drenge
      • Senior Herrer
      • Senior Damer
      • Five-a-side
    • Træningstider
    • Kontingent
    • Sponsor
    • Facebook
  • Gymnastik
    • Udvalget
    • Børn >
      • Idrætslegestue
      • Familieholdet
      • Bullerbasserne
      • Minimesterne 5 år - 0 Klasse
    • Unge fra 7 år >
      • Springhold 1 - 2 klasse
      • Springhold 3 - 5 klasse
      • Young Generation fra 6 klasse
    • Voksne >
      • Zumba
      • Qvindehold
      • Cross Gym
      • Effekt
      • Senior idræt
      • Æ Herrehold
      • Yoga
    • Kontingent
    • Info >
      • Priser
      • Historie
    • Facebook
    • For træner
    • Billeder >
      • Holdbilleder opvisning 2022
      • Stemningsbilleder Opvisning 2022
      • Foto arkiv
    • Redskaber
  • Svømning
  • Senioridræt
KALENDER
​2003
I  anledning af 75 års jubilæet, er jeg blevet opfordret til at skrive lidt  om gymnastik i nyere tid, d.v.s. 7 - 8 år tilbage, selv om der selvløgelig  har været gymnastik i Toftlund tidligere. Når jeg er opfordret til at skrive, formoder jeg det er fordi: 1. At jeg var med før starten. 2. At gymnastik og foreningsarbejde med børn, altid har haft min store interesse.
Idræt under en eller anden form, har været dyrket i flere tusinde år.  Folkelig gymnastik i Danmark, blot i 100 år. Med den folkelige gymnastik  og foreningsarbejde i det hele taget, er jeg opvokset, og da Stenderup Idrætsforening  ophørte, fik jeg lyst til at prøve, om det ikke var muligt, at få gymnastik  i gang i Toftlund. Nogen vil sikkert spørge: Hvad er folkelig idræt da? Det er gymnastik hvor alle uanset alder og dygtighed, kan deltage, uanset vi fra naturens side har anatomiske fordele, kort sagt hvor alle kan deltage  på deres niveau, og hvor det sociale også spiller en stor rolle. Desuden  arbejder folkelig idræt også oftest med ulønnede, frivillige ledere,  som ved hjælp af korte kurser, får en lille baggrund for at lede et hold.
Derfor begyndte jeg i Toftlund med nogle store drenge, og derefter oprettede vi et udvalg under TIF. "Lav et udvalg, det kan der da ikke ske noget  ved", sagde den daværende bestyrelse. Det første udvalg i nyere tid, kom til at bestå af: Edith Dalby Olesen, Jens Peter Hansen (nu formand),  og undertegnede. Førstnævnte havde langt fra samme tro på , at det kunne  blive til noget, og derfor blev hun da heller ikke så skuffet, som os andre, da det første år, kun kunne blive til tre hold. Dette var i efteråret  1974.
Men allerede i 1977 fik vi sendt folk på kursus, og dermed var starten for alvor gjort. Hvert år siden har vi haft flere og flere på kursus, og i SI's gymnastiklejre. Og i takt dermed, er antallet af hold  steget, således at vi sidste år havde i alt 450 gymnaster fordelt på 19 hold. 25 har været involveret i ledergerningen, måske er det hele gået  for hurtigt, men det har været en skøn periode.

Når det har  gået så hurtigt, skyldes det flere ting. Men penge har aldrig manglet til gymnastikfremmende formål. Vi har været begunstiget af næsten altid, at have haft positive ledere, både til træning og til udvalget, og det  er vel det vigtigste af alt.
Ingen nævnt- ingen glemt, men der har  været mange. Og hvilken betydning har denne fremgang haft? Ja, for det første fik 450 gymnaster i fjor god motion, tilfredsstillelse for børn,  som ældre, ved at røre sig, men også glæde ved at være sammen med andre.
For det andet er gymnastik en sund fritidsbeskæftigelse for alle børn, og vi gymnastikfanatikere mener selvfølgelig, at gymnastik er det allerbedste, man kan bruge sin fritid på. For det tredie har vi i gymnastikken tradition  for, at beskæftige os med andet og mere samvær med andre, og her er mulighederne mangfoldige. Der er noget godt, og noget mindre godt i alle, og i særdeleshed  i arbejdet med børn og unge gælder: Det vi leder kalder på - kommer frem!!!  Det sidste gælder ikke kun inden for gymnastikken, men også i bred almindelighed.
Mange forældre stiller, måske ubevidst, med en vis forventning til ledere, og denne forventning, tages som en udfordring af de implicerede. Det har  været en udfordring for de 25 ledere, sidste år, ved siden af de rent  fysiske gøremål. Sådan har der været mange ledere i TIF, i de 75 år vi markerer, og det vil på ingen måde ændres de kommende år.
Carsten Juelsgård  Madsen